Tidligere deltageres oplevelser
Ingrid, fagperson og forælder:
“Utrolig spændende og meget brugbart webinar som fagperson og som forældre. Nina var meget dygtig til at formidle sin viden og behagelig at lytte til. Tak.”
Anonym:
“Overskuelige slides og god verbal uddybelse, og konkret og kort forståelig forklaring“
Fagperson:
“Vi er af andre vejledere blevet bombarderet med “forudsigelighed, struktur og skema”. Det har været så frustrerende og spild af tid. fantastisk at møde din forståelse af det hele og gode forklaringer på hvordan hjernen fungerer. Og tak for rigtig gode redskaber. Dette burde være kravsstof (apropos krav) til alle specialskoler og familievejledere.”
Pathological Demand Avoidance ved autisme
Den 30. august 2025 afholder psykolog Nina Ibsen igen webinar (online kursus) om Pathological Demand Avoidance (PDA) hos mennesker med autisme. Se praktisk information længere nede.
PDA er en bestemt adfærdsprofil, som oftest ses hos mennesker med autisme. PDA beskrives som ekstrem kravundgående og ængstelig adfærd. Det er ofte meget slidsomt og pinefuldt for både den med PDA-profilen, men også de pårørende (forældre, søskende, lærer, pædagoger osv.) til den med profilen.
Den ekstrem kravundgående adfærd kommer både til udtryk ved hverdagsaktiviteter såsom tandbørstning, at tage tøj på eller at pakke skoletasken, men også større begivenheder som indkøb eller familiesammenkomster. Adfærden trigges ved kontroltab, og angsten for at fejle kan være overrumplende.
Klassisk autismepædagogik har vist sig at være med til at trigge angsten hos personer med PDA, og derfor må vi søge andre veje, når vi skal hjælpe mennesker med PDA.
På webinaret vil jeg fortælle mere uddybende om, hvad PDA er, hvordan PDA kan og bør forstås, og jeg vil samtidigt give redskaber til, hvordan særligt børn med PDA hjælpes bedst.
Hvem er webinaret henvendt til
Webinaret er henvendt til fagpersoner (psykologer, lærere, pædagoger, socialrådgivere f.eks.), pårørende (forældre, bedsteforældre, søskende f.eks.) og personer med autisme og (mistænkt) PDA.
Praktisk information
Webinaret afholdes live den 30. august 2025 kl. 9-11 ved psykolog Nina Ibsen. Når du køber billet til kurset, køber du også adgang til optagelsen af webinaret, som er tilgængelig en uge fra kursets afholdelse. Kurset består af en teoretisk gennemgang af PDA og en række redskaber til at håndtere PDA.
Kursus: Webinar om Pathological Demand Avoidance (PDA) ved autisme.
Dato og tidspunkt: Live webinaret afholdes den 30. august 2025. Det optagede webinar vil være tilgængeligt i en uge. Du kan købe adgang til optagelsen hele ugen.
Sted: Webinar/online kursus. Webinaret vil foregår på platformen Zoom (der vil medfølge en vedledning til Zoom).
Pris: 300kr. pr. person for to timers webinar. OBS: Hvis I er flere, der ser webinaret sammen, skal der betales pr. person, som ser med.
Deltagerantal: Maksimalt 100 personer.
Tilmelding og betaling: 300kr. pr. person for to timers webinar. Tilmelding sker ved at betale 300kr. pr. person på MobilePay til nummer 733230. HUSK at skrive kursets navn og e-mail i kommentarfeltet på den eller dem, du tilmelder. Når betalingen er modtaget, vil du modtage en mail med informationer og vejledning til webinaret.
Hvis du ikke har MobilePay, så skriv en mail til ninaibsen@protonmail.com med navn/navne og e-mail på den eller dem, som du ønsker at tilmelde.
Hvis din arbejdsplads betaler for din billet, bedes du skrive en mail til ninaibsen@protonmail.com med følgende: arbejdspladsens navn, adresse, EAN-nummer, en kontaktperson og telefonnummer ift. det økonomiske samt navne og mails på den eller dem, der skal tilmeldes.
OBS: Tilmelding er bindende og kan ikke fortrydes.