MINE SPECIALER
TERAPI
Autismespektrum diagnoser
En autismespektrum diagnose betegnes også som en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Dette betyder, at der ved autisme er flere forskellige områder, som kan være udfordret: Social interaktion, social kommunikation og repetitiv adfærd/forestillingsevne. Den sociale interaktion har med mødet med andre mennesker at gøre. Det kunne eksempelvis være barnets måde at indgå i leg eller naturligheden ved at tale med og registrere signaler fra andre mennesker. Social kommunikation omhandler former for kommunikation eksempelvis øjenkontakt eller måder at formulere sig på. Repetitiv adfærd har at gøre med bestemte måder at gøre tingene på, eksempelvis at have et system eller en struktur og rutine. Dette skyldes, at forestillingsevnen kan være udfordret ved autisme, og det derfor ofte er rarest for den med autisme at gøre tingene på en velkendt måde. Den repetitive adfærd kan også have med særinteresser at gøre.
Mange med autisme oplever sanseforstyrrelser, som ofte beskrives som det mest invaliderende ved autismen. Sanseforstyrrelser kan være skærpede sanser, såsom en meget følsom høresans, smagssans eller berøringssans, men også hæmmede sanser såsom at have svært ved at mærke kroppen.
Derudover ser jeg mange med autisme, der oplever komorbide lidelser som eksempelvis stress, angst, depression, spiseforstyrrelser, selvskade, OCD med mere.
Det er vigtigt at huske, at autismespektret er meget bredt, og det kan opleves vidt forskelligt at leve med autisme. Tidligere har man haft et stort fokus på den del af spektret, hvor børn eksempelvis ikke udvikler deres sprog, og hvor det er nødvendigt med livslang støtte og hjælp. I de senere år er man begyndt at få flere nuancer af autismespektret med, hvilket blandt andet ses ved pigeprofilen eller den skjulte autismeprofil, som også placerer sig indenfor autismespektret, men som ofte er sværere at få øje på, da personer med profilen kan fremtræde meget velfungerende. Alle typer autisme og alle personer på spektret er lige vigtige at hjælpe, hvis man ønsker hjælp.
Jeg har arbejdet med mennesker med autismespektrum diagnoser og autismetræk og deres pårørende i flere år. Mit afsæt i arbejdet er at give en større forståelse for diagnoserne, praktisk hjælp til at få hverdagen til at fungere samt hjælp til større livsglæde generelt.
Pathological Demand Avoidance (PDA-profilen)
Pathological Demand Avoidance (PDA) betyder på dansk patologisk eller ekstrem kravundgående adfærd. PDA betegnes som en adfærdsprofil indenfor det autistiske spektrum. Det er ikke muligt at udrede for en PDA-profil eller stille en PDA-diagnose, da det er en adfærdsprofil, og fordi den ikke er optaget som en selvstændig diagnose i vores diagnosemanualer. Alligevel giver det rigtig god mening at adskille PDA-profilen fra de øvrige udfordringer, der kan være indenfor autismespektret, da børn med PDA-profilen kan have behov for en helt særlig hjælp, som er anderledes end klassisk autisme pædagogik.
Mange med en PDA-profil oplever en meget høj grad af angst for krav og forventninger, og personer med profilen vil derfor forsøge at undgå kravsituationer. Angsten kommer ofte pludseligt, og den opleves meget ubehagelig rent fysisk. Når vi taler om PDA-profilen, skal krav og forventninger forstås meget bredt. Det kan både omhandler hverdagsaktiviteter som at børste tænder eller spise, eller større aktiviteter som at skulle i skole eller deltage i familiesammenkomst.
Mange med en PDA-profil er meget forpinte og stressede, og det samme kan pårørende til personer med PDA være. Dette kan skyldes, at personer med PDA ofte ikke har fået den rette hjælp, og derfor har opbygget stress-hormoner på baggrund af stress og angst over en længere periode. Det er rigtig vigtigt, at mennesker med en PDA-profil bliver taget alvorligt, og at de får den rette hjælp, ligesom de pårørende bør tilbydes hjælp og støtte. I et forløb hos mig, vil jeg tilbyde dig/jer hjælp til at opnå dette.
ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelser)
ADHD betegnes som en opmærksomhedsforstyrrelse. Til forskel fra autismespektrum diagnoser er ADHD ikke en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, men en opmærksomhedsforstyrrelse som primært påvirker opmærksomheden og andre eksekutive funktioner i den forreste del af hjernen. ADHD har indflydelse på særligt tre områder: Opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet.
ADD betegnes som den stille ADHD, fordi der ofte ikke er udfordringer med hyperaktivitet, men kun opmærksomhed og impulsivitet. Derfor kan personer med ADD være svære at få øje på, og de går ofte under radaren og får måske ikke den hjælp, som de har brug for.
Jeg oplever både mennesker med ADHD og ADD, der fortæller, at de sommetider kan have svært ved det sociale. Dette kan skyldes, at fordi hjernen kan have udfordringer med at fastholde opmærksomhed og fokus, misser hjernen vigtige sociale tegn, som er nødvendige for at indgå i sociale sammenhænge på en ukompliceret måde. Det er også grunden til, at mange med ADHD og ADD bruger mange kræfter på at kompencere for det, som kan være udfordrende, hvilket kan forårsage stress og forpinthed.
Med ADHD og ADD kan der også opstå komorbide tilstande såsom stress, angst og depression.
I samtaler hos mig kan jeg hjælpe dig med at blive klogere på din ADHD/ADD, hjælpe med at få et mere velfungerende liv med ADHD’en/ADD’en og hjælpe med de komorbide tilstande, som måske også fylder.
Stress og belastningsreaktioner
Rigtige mange mennesker rammes af stress på et tidspunkt i deres liv. Stress betegnes som en belastningstilstand og kan komme til udtryk på forskellige måder. Stress ses fysisk ved hjertebanken, besværet vejrtrækning, ondt i maven eller hovedet, søvnproblemer, mistet appetit, men også psykisk ved koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, manglende overskud, svingende humør med mere.
Stress kan være forårsaget af arbejdsrelaterede hændelser, såsom at have meget travlt, at blive forstyrret, manglende forventningsafstemning eller dårligt arbejdsmiljø. Stress kan også være forårsaget af private hændelser såsom sygdom eller død i nærmeste familie, store omvæltende livsbegivenheder som eksempelvis at blive forælder. Stress er ofte et resultatet af kombinationen af både arbejdsrelaterede og privatrelaterede hændelser.
Når vi taler stress, er det vigtigt at forstå, at stress-faktorer bygger sig ovenpå hinanden. Det er altså ikke nødvendigvis én stress-faktor, der gør dig stresset, men ofte flere større eller mindre stressorer, som tilsammen får læsset til at vælte.
Stress er uundgåeligt i små mængder, og stress kan også være hjælpsomt, når vi eksempelvis skal præstere godt til en eksamen eller et vigtigt møde. Samtidigt er det vigtigt at lytte til kroppens signaler og forstå, hvornår kroppen er for belastet og stresset, fordi kroppen ikke kan tåle stress over en længere periode. Stress kan påvirke vores krop og vores hjerne, og i visse tilfælde udvikler stress og belastninger sig til en depression.
Hvis du føler dig stresset, vil jeg gerne hjælpe dig til at lære om, hvad stress er, og hvad din krops signaler på stress er. Vi vil i fællesskab undersøge, hvad der har gjort dig stresset, og jeg vil med konkrete redskaber guide dig til, hvordan du kan reducere den stress, du oplever.
Angst
Der findes mange forskellige former for angst, og fælles for dem alle er, at angsten føles meget ubehagelig rent fysiologisk og kropsligt. Angst kan opstå på baggrund af bekymringer og negative tankemønstre, men også i bestemte situationer såsom ved specifikke fobier, social angst eller angstanfald.
Mange med angst oplever, at de mister kontrollen, når angsten kommer, og derfor undgår de situationer, som kan trigge angsten, hvilket betegnes som undgåelsesadfærd. Mange med angst benytter sig også af sikkerhedsadfærd, som er en kompenserende adfærd, der benyttes til bedre at kunne udholde de angstprovokerende situationer. Både undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd er med til at vedligeholde angsten og i mange tilfælde kan det også forværre angsten.
Hvis du oplever angst, vil jeg sammen med dig arbejde på de bekymringer og negative tankemønstre, som forårsager angsten. Desuden vil vi gennem eksponeringsterapi arbejde med at møde angsten trin for trin. Jeg vil give dig redskaber til at være med angsten og acceptere angsten, og jeg vil støtte dig igennem hele processen.
Depression
Som skrevet ovenfor kan depression udvikles som følge af længerevarende stress. Depression er nu så udbredt, at diagnosen betegnes som en folkesygdom, som cirka hver 5. dansker vil rammes af på et tidspunkt i livet. Depression kan opleves som en voldsom tilstand, og typiske symptomer på en depression er nedtrykthed, nedsat lyst til ting man tidligere interesserede sig for, manglende overskud og træthed, selvværdsproblemer, søvnproblemer og i svære tilfælde selvmordstanker.
Rent fysiologisk ved man, at de kemiske processer i hjernen ændrer sig, hvis man er stresset over en længere periode, hvilket kan føre til en depression. Udover mængden af belastninger kan vores gener samt traumatiske oplevelser, eksempelvis svigt eller overgreb i barndommen, gøre mennesker mere disponerede for at udvikle en depression, hvilket vil sige, at der er et anlæg for eller en større risiko for at udvikle depression.
Selvom det kan være svært og uoverskueligt for mennesker med depression, er det vigtigt, at de får den rette hjælp. I forløb hos mig vil vi arbejde med depressionen på mange forskellige måder bl.a. gennem psykoedukation, se på balancen i dine signalstoffer i hjernen, øve konkrete mindfulness og vejrtrækningsøvelser, lave strukturer og rutiner og bearbejde ubearbejdede traumer og stress, som sidder i kroppen.
Det kan sommetider være svært at adskille stress, angst og depression, fordi de tre tilstande overlapper med hinanden på forskellige måder. Uanset hvilken problemstilling du kommer med, vil jeg målrette terapien efter denne.
Andre problemstillinger
Ovenstående problemstillinger er blot eksempler på det, som jeg kan hjælpe dig med.
Derudover har jeg erfaring med at hjælpe mennesker med OCD, sorg, selvskadende adfærd, skærmafhængighed, parforholdsproblematikker (særligt hvis den ene har en diagnose) og selvværdsproblemer mm. Kontakt mig gerne, hvis du ønsker at vide, om jeg kan hjælpe dig med din problematik.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Kontakt mig på ninaibsen@protonmail.com eller telefon 81 17 13 16.